Konsulentarbejde:
Et typisk forløb
Lederudvikling
Teamudvikling
Visionsproces
Kulturanalyse
Rapporter
 

 
 
Et typisk forløb                                                     print

Et typisk forløb starter med en række møder og samtaler, hvor vi får alle de informationer, vi skal have afdækket for at analysere både jeres kultur som sådan og jeres nuværende situation i særdeleshed. Det vi opnår her er et både detaljeret og overordnet kendskab til jer, der sætter os i stand til – i samarbejde med jer – at udforme det på én gang mest ambitiøse og mest realistiske mål for et udviklingsforløb.

Ofte oplever man, at der blot opstilles et mål eller et ønske for en udvikling, lægges en plan for at nå derhen og så begynder arbejdet. Og med det den forunderlige oplevelse af, at alle tilsyneladende har sagt ja til udviklingen – men ikke til de forandringer, den indebærer. Det er det, vi indtænker.

Efterfølgende denne afdækning og samarbejde om, hvor rejsen skal gå hen, så udarbejder vi en projekt- og tidsplan, der er bygget op omkring både det fælles visionsarbejde for den kommende udvikling og den efterfølgende kompetenceudvikling, der skal støtte og sikre rejsen. Den plan er udgangspunkt for endnu nogle fælles overvejelser, fordi den skal være realitetstestet i forhold til både jeres nuværende situation samt de ressourcer, der skal investeres og de udfordringer, I og vi også skal indtænke.

Under hele det kommende samarbejde er vi jeres sparringspartnere. I kan tænke på os som nogle, I for en stund har udliciteret et udviklingsarbejde og –ansvar til, og som vil lægge det tilbage i jeres hænder, når vi er fremme mod målet og I er klar til at tage over på det hele igen.

Selve forløbene kan være bygget op over særdeles mange og varierede elementer. Det afhænger at udviklingsønsket, af den samlede situation og kontekst i er i og af størrelsen på jeres organsiation.