Regler lyder umiddelbart ikke sjovt. Vi forbinder ordet med begrænsning. Det er så ikke lige i den forstand eller med den effekt, vi taler om, når vi arbejder med team, så de kan sætte deres spilleregler op.

Regler i form af indbyrdes aftaler, hvor man korrigerer noget af den adfærd, der plejer at give sammenstød og misforståelser i hverdagen, kan med ét ændre et frustrationsniveau til tæt på nul. Et samarbejde som det udspiller sig i en hverdag, hvor der ikke er tid til så megen koordinering, fordi tingene bare skal glide og fungere, er sammenligneligt med trafikken i en storby. Den kan en hel del af sig selv, hvis der udvises lidt smidighed, men hvis den er fuldstændig uden kollektive aftaler og trafikregler, så opstår der den negative form for kaos og risikoen for sammenstød er stor. Og sammenstød forårsager flaskehalse, der standser al trafik.

Det er i høj grad en sikkerhed for effektivitet og en optimering af arbejdsmiljøet, at man har sat sig ned sammen og identificeret de områder, hvor man ofte oplever sammenstød i hverdagen, flaskehalse, konflikter, dobbeltarbejde osv. For dernæst at aftale nogle konkrete og realistiske trafikregler, der kan få samarbejdet til at flyde, hvor det før stødte ind i forhindringer.