| Instruktør print
En instruktøruddannelse er ligesom proceskonsulent-uddannelsen særlig relevant for større organisationer.
Som udgangspunkt er idegrundlaget det sammen. I forbindelse med den samlede kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere kan der opstå behov for nogle gennemgående kurser for eksempel inden for personlig udvikling, team, kommunikation m.m., der kan søges og fås internt. Igen er der så to veje at gå. Enten går man udenfor organisationen og køber kurserne fra en ekstern leverandør. Eller man uddanner sit eget instruktørhold, der sættes i stand til selv at udbyde og gennemføre kurserne.
Det siger sig selv, at med sådan en instruktøruddannelse får man flere ting på en gang.
Man får det færdigdesignede medarbejder- eller lederkursus. Og man får en gruppe specialtrænede interne undervisere og instruktører, der kan levere kurset ud i organisationen. Det vil så igen sige, at selv instruktøruddannelsen er træning på flere niveauer:
- Man får undervisning og træning i de emner, kurset indeholder på et niveau, hvor man vil være hestehoveder foran i viden end de deltagere, man får på sit kursus.
- Man får en generel og samtidig grundig træning inden for præsentationsteknik og instruktørteknik i forhold til at gennemføre kurser og øvelser.
- Man får endelig særskilt træning i at koble de indvundne underviser- og præsentationskompetencer sammen med netop det kursus og lige de emner, som man skal ud og tilbyde i organisationen.
|
|