Uddannelser:
Colinco Lederuddannelse
Teamcoach
NLP Træner
Interne uddannelser
 - Proceskonsulent
 - Instruktør
 - DLO
 - Proaktivitet
 - Ildsjæle
 - NLP /  kommunikation
Tilmelding

 

NLP / Kommunikation                                                                 print

 

Læs om NLP Practitioner Uddannelsen som starter 19. april
klik her




NLP Uddannelser som interne uddannelser

NLP (neuro lingvistisk psykologi) er en moderne kommunikationspsykologi, der rummer så mange fremragende forståelser for, hvordan vi skaber og sprogliggør vores virkelighed, og så mange fremragende værktøjer til endog særdeles effektiv kommunikationsforbedringer, at det ikke er mærkeligt, at det er blevet så udbredt og populært.

Der er stort set intet, der kommer op på siden af NLP, når det skal handle om at udvikle kommunikationskompetencer, så man ikke alene bliver hørt – men også bliver forstået. Og så man ikke alene kommunikerer – men faktisk også kan gøre sig forståelig overfor vidt forskellige mennesker.

Blot en lille overvejelse over hvor meget det betyder hver eneste dag, at vi taler forbi hinanden, misforstår, forstår noget, vi opdager, var noget vidt forskelligt, kan give en forestilling om hvor megen frustration, irritation og andet, der kan veksles til forståelse, nysgerrighed, idéberigelse og gensidig inspiration. Det at kunne forstå andre – og gøre sig forståelig overfor andre, er en kæmpe stor berigelse på og til alle områder af livet. NLP er nok det mest avancerede og effektive kommunikationskoncept i verden lige nu.

Vi er alle topuddannede indenfor NLP med fem NLP Trænere og en Master Trainer. Så vi afholder kommunikationskurser på alle niveauer og af vidt forskellig varighed.

Vi kan også levere de traditionelle NLP uddannelser (NLP Practitioner og NLP master Practitioner) som interne uddannelser, der hvor organisationen er stor nok til at kunne samle et hold. Alternativt kan man slå sig sammen – flere mindre organisationer – for på den måde kunne stille deltagere nok til et hold.

til toppen

 

NLP Practitioner Uddannelse

 

NLP Practitioner Uddannelse

tilbage til forsiden

Formålet med uddanelsen
NLP Practitioner uddannelsen handler om, at - gennem NLP’s grundlæggende overbevisninger samt den viden og de teknikker, der er skabt ud fra disse overbevisninger - give deltagerne på uddannelsen en tilgang til menneskelig mangfoldighed som noget ressourcefuldt og berigende. Samt sætte dem i stand til at forstå andre på deres præmisser – og ændre egen kommunikation fleksibelt i forhold til de forskellige modeller af verden, man møder.

NLP er viden om, at vi skaber vores indre verden gennem vores tanker og derfor er i stand til at ændre vores opfattelse af verdenen gennem et arbejde med vores tanker. Denne viden kan bruges til at ændre uhensigtsmæssige forestillinger, der begrænser os selv eller vores forståelse af andre. Med nye forestillinger dukker nye muligheder op, der kan berige livet udover, hvad man har forestillet sig.

NLP er også en fremragende uddannelse for alle, der ønsker at udvikle deres kommunikationsevne til at blive stadig mere fleksibel og succesrig i forhold til at kunne få kontakt med så mange forskellige mennesker som muligt.

til toppen

Undervisningen
Underviser på uddannelsen er Camilla Juliussen Nørreskov. Camilla er tilknyttet Colinco Institute som konsulent og underviser, og er uddannet NLP Træner fra NLP Træner Uddannelsen i Danmark ved Helle Dyrting og Annette Kledal.

Du vil på uddannelsen møde en undervisningsform, der er maksimalt præget af øvelser og aktiv ”learning by doing”. Det er solid undervisning i det teoretiske stof, og så øver vi det i større og mindre grupper. Plenum er der, hvor vi indledningsvis nogle gange demonstrerer teknikker og teori – og i hvert fald der, hvor vi samler erfaringer og oplevelser, så de integreres i den enkelte deltager.

Du vil få udleveret en gennemarbejdet manual, som vil være udarbejdet på en sådan måde, at den efterfølgende vil kunne støtte dig i integreringen af det, du har lært.

Kort om uddannelsen
Det kræver ingen særlige forudsætninger at deltage på uddannelsen.

Uddannelsen finder sted i Helsingør.

Undervisningen starter hver dag kl. 9.00 og slutter kl. 16.00. Der vil være en frokostpause og mindre pauser i løbet af dagen.

Det forventes desuden, at du afsætter tid til at kunne mødes i en gruppe ind imellem modulerne, hvor I yderligere træner og integrerer de teknikker, I lærer.

Der er maksimum 20 deltagere på holdet.

til toppen

Beskrivelse af uddannelsen
NLP Practitioner uddannelsen vil bestå af 5 moduler på i alt 18 dage med minimum 120 lektioner. Modulerne varer 4, 4, 4, 3 og 3 dage.

Modul 1
Baggrunden for NLP samt grundlæggende kommunikationstræning
På dette modul kigger vi ind i det, der er baggrunden for NLP og hvordan det opstod. En af de grundlæggende forudsætninger i NLP handler om, at al kommunikation mellem mennesker lykkes eller lykkes ikke i forhold til, hvor god indbyrdes kontakt, man kan skabe. Kontakt bygger på evnen til at se, anerkende og rette sin kommunikation mod et menneske, der er anderledes end en selv.

Hvordan man aflæser det og arbejder med sin egen måde at kommunikere på, vil være i centrum på dette modul. Vi foretager kort sagt en spændende rejse ind i dit eget og andres sind og lærer om mangfoldigheden og hvordan vi beriges af den og møder den på en måde, der udvider vores egen horisont.

Kommunikation er en opfindelse hjernen har gjort, så måden vi bruger sproget på kan sige os en hel del om, hvordan hjernen arbejder. Hvordan den skaber en virkelighed ud af de enorme mængder af information, den hvert sekund tager ind. Kan man lære, hvordan hjernen skaber virkelighed, kan man også lære hvordan man samarbejder med hjernen om at skabe en virkelighed, man virkelig ønsker. Det bruger vi den sidste del af dette modul på.

Modul 2
Grundlaget for at skabe forandringer i sit liv
Tilstande er en af de centrale ting, der arbejdes med i NLP. Tilstande kan være ressourcefulde og knap så ressourcefulde. Og de knytter sig til bestemte situationer, vi har oplevet eller aktuelt oplever. Så, påvirker man en tilstand – påvirker man sin egen måde at tænke og opleve virkeligheden på. Ligesom omvendt. Når man i NLP bruger vendingen: ”Skab dit eget liv” skal det faktisk forstås meget konkret, og det skal forstås i en sammenhæng, hvor vi faktisk må sige, at det gør vi jo under alle omstændigheder i forvejen. Hvorfor så ikke skabe et lykkeligt liv? Det er det, der vil være i fokus på dette modul.

Du lærer, hvordan du på baggrund af en indkredsning af og analyse af din nuværende situation, via teknikker, hvor der arbejdes med oplevelser og de tilknyttede tilstande, kan begynde virkeliggørelsen af den ønskede situation, du gerne vil have.

Dette modul koncentrerer sig altså om det, der i NLP hedder forandringsarbejde.

Modul 3
Sproget som skaber af ens verden og tankernes byggesten
Vi skaber vores verden gennem sprogliggørelsen af vores oplevelser. Det vil sige, at vores sprog og den måde, vi bruger det på, kan kaldes en slags kongevej ind til sindet. Ved at påvirke sprogligt kan vi altså påvirke sindet. I NLP er der derfor udviklet en række spørgeteknikker gennem hvilke, man kan udvide eller assistere andre til at udvide vores forestilling om verden. Så den bliver større og rigere – og valgmulighederne talrigere. Vi arbejder på dette modul med de oprindelige spørgeteknikker, der blev udviklet i NLP.

Vi arbejder også med det, der kaldes sindets byggesten. Når vi tænker en tanke, hvad består den så egentlig af? Hvilke byggesten indgår i det at skabe en bestemt tanke? Ved at lære noget om det, kan vi endnu engang gøre det, der er så typisk for NLP, nemlig vende det om og sige: ”Hvordan skaber jeg en god tanke? En tanke der sætter mig i en tilstand, der er ressourcefuld?

Modul 4
Strategier: Hvad de er og hvordan man skaber dem. Dybere ned i sprogets sammenhæng med vores tanker, og hvordan man bruger sproget til at forløse ressourcer
Alt vi gør, tænker og føler kan beskrives som strategier for at gøre, tænke og føle netop det. Disse strategier kan fremanalyseres, så vi bliver bevidste om, hvordan vi egentlig bærer os ad. På dette modul begynder vi at samle al den viden og de erfaringer, vi har høstet på de foregående tre moduler, til virkelig at forstå baggrunden for vores handlinger. Og dermed hvordan vi kan begynde at skabe strategier hos os selv, der er hensigtsmæssige og befordrende for det liv, vi gerne vil leve.

Og så kan det jo være, at vi kender eller møder nogle andre mennesker, der synes at være rigtig gode til noget, vi også gerne selv ville kunne. Har man først lært at aflæse strategien bag ens egne handlinger, kan man lære at aflæse den strategi andre har for det, de gør. Det vil vi også lære på dette modul.

Vi arbejder med strategier på alle niveauer. Det vil sige strategien for at købe en is – eller netop lade være med det. Til strategier på makroplaner, hvor vi taler om forhandlings- og kreativitetsstrategier.

På dette modul går vi også endnu dybere ned i sproget og lærer yderligere sproglige forandringsteknikker. Igen er baggrunden at vi skaber vores forståelse af virkeligheden (det vi opfatter som verdenen) gennem sproget. Du vil lære teknikker, hvor du gennem sproget opdager, hvordan man kan skabe uendelig mange synsvinkler på en og samme situation, og dermed hjælpe sig selv og andre fri, hvis man sidder fast i én situation, der er ukonstruktiv.

Modul 5
Fortsat arbejde med sproglige teknikker samt evaluering
På modul 5 fortsætter vi med at træne sproglige forandringsteknikker.

Modulet afslutter med to dages skriftlig og praktisk evaluering.

til toppen


Praktiske oplysninger

NLP Practitioner Uddannelse april 2010

Datoer og tider:
Modul 1 (4 dage): mandag d. 19. - torsdag d. 22. april
Modul 2 (4 dage): mandag d. 17. - torsdag d.20. maj
Modul 3 (4 dage): tirsdag d.15. - fredag d.18. juni  
Modul 4 (3 dage): mandag d. 23. - onsdag d. 25. august
Modul 5 (3 dage): onsdag d. 22. - fredag d. 24. september

OBS:
Sidste frist for tilmelding: tirsdag d. 6. april 2010
(efter tilmeldingsfristen: ring eller mail og hør om mulig deltagelse).

Undervisningstiderne er:
Kl. 9:00 – 16:00

Sted:
Helsingør

Pris:
20.000 kr. + moms
Samlet pris inkl. moms: 25.000 kr.

Prisen inkluderer: Undervisning, undervisningsmaterialer, samt te/kaffe og frugt i løbet af dagen.

Der er maks. 20 deltagere på holdet.

Tilmelding:
Tilmelding og detaljer vedr. reservation og betaling klik her

til toppen

tilbage til forsiden