Colinco Institute:
Profil
Historie
Partnere
Mission
Tilknyttede konsulenter
Samarbejdspartnere
 
 

 

Historie                                                                                  print

Tilsammen har vi 60 års erfaring med konsulentarbejde. Oprindelig var vi to firmaer, der begge havde mange år på bagen. Helle og Charlotte drev Colinco Institute, og Finn, René, Michael og Lars drev People Planet. Vi lærte hinanden at kende på de uddannelser, Colinco Institute udbyder. Og det blev til et flerårigt både venskab og samarbejde, der helt naturligt i sidste ende nu også er et fælles firma.

Vi kan i vores eget fællesskab til fulde bekræfte den erfaring, at hvis man deler de mest grundlæggende værdier og etiske kodeks, og i alt har beskyttelsen af dem som det vigtigste, så kan man finde ind i og udvikle et samarbejde, der både gør arbejdslivet til en glæde og får det til at skinne berigende ind på hele livet. Vi glæder os stort set altid til den næste dag, der skal komme, fordi vi ved, at den bærer med sig, at vi skal være i kontakt med hinanden omkring nogle ting, der giver dybt mening.

Den ånd der præger vores fællesskab indadtil kunne man godt samle i mottoet: ”Èn for alle – og alle for én!” Vi er der for hinanden i tykt og tyndt og hele vejen igennem. Det er så tilsat noget, de fleste måske vil opleve som en til tider sindssvag humor. Men vi synes altså, det er sjovt og vi holder den inden for vores egne rækker, hvor den lever sit eget vildtvoksende liv – og som oftest tager den toppen af stress i de perioder, hvor der er ekstra travlt. Det er klart, at hvad der findes indadtil, kan mærkes udadtil, så vores kunder oplever på fuldstændig samme måde, at vi er der for dem i tykt og tyndt og hele vejen igennem, ærligt og kærligt – og at vi har en portion livsnødvendig og livsberigende humor med os. Sådan må det være …