Selvstyrende team
|
Processen hen imod at blive et selvstyrende team (eller medstyrende som det også kaldes), hvis den skal lykkes, kræver rigtig megen afklaring hos både ledelsen og medarbejderne i teamet. Og den kræver gode fælles kompetencer omkring at kunne bruge møderne som det sted, hvor teamet har sit ”styrerum” og bruge det til det. Det igen kræver kommunikationsevner, at kunne sætte mål selv, lave handleplaner, klare konflikter og holde den fælles retning i det daglige arbejde. Processerne vedrørende afklaringsarbejdet og kompetenceudviklingen skal sikre helt klare linjer mellem ledelse og team i form af: Hvilke beføjelser der er teamets og hvilke ressourcer de har til rådighed. Udviklingen hen imod, at et team er klædt på til at kunne styre selv, kan være godt hjulpen ved, at en trænet proceskonsulent både designer og støtter processen mod målet. En proceskonsulent er her en udefra, der ikke selv er den del af kulturen og derfor ikke er blevet ”sneblind” af den. Og samtidig en, der kan vurdere og rådgive i forhold til, hvilke kompetencer teamet får brug for at råde over men endnu ikke har – og tilføre dem. |
![]() |


